Sidevisninger i alt

Sidevisninger i alt

søndag den 27. maj 2018

Oliefyrsværkstedet


Et voldsomt nys bringer mig tilbage til virkeligheden. Jeg er faldet i staver og dagdrømmer. Med mine sytten år har jeg været i lære et par måneder på De Forenede Jernstøberier i Næstved. Mit job er at skrue skilte på oliefyr, ikke verdens mest inspirerende opgave, og jeg er lærling hos ‘Den Lille Jensen’, ikke verdens mest inspirerende svend. Han generer egentlig ingen og skælder aldrig ud, for han siger sjældent noget, og slet ikke til mig, bortset fra dagens to, tre nødvendige sætninger, og altid noget arbejdsrelateret. Jo, forresten, der er da lige dengang - måneder efter denne episode - at han spørger: ,”Er det i dag, du skal aflægge køreprøve?” Værkføreren må have underrettet ‘Den Lille Jensen’ om, at jeg har fået bevilget et par timer fri, for at få overstået den lille formalitet - på min atten års fødselsdag, forståes! Den Lille Jensen er med et moderne udtryk et introvert menneske.
Nyset kommer fra Jensen, som traver rastløst frem og tilbage foran de fem oliefyr, som kører på prøvestandene. Ud over at skrue mærkeskilte på oliefyrene er det også min opgave at løfte oliefyrene op på prøvestanden og visa versa - jo, jo, der er skam en vis afveksling i arbejdet. Herfra overtager Jensen ansvaret, som består i af tilslutte fyrene til oliesystemet og i øvrigt overvåge prøvedriften. Og i to timer traver ‘Den Lille Jensen’ så frem og tilbage, inspicerer med mellemrum fyrene, sætter spidsen af en skruetrækker med på fyret, lægger øret til håndtaget på skruetrækkeren, lytter og ser betydningsfuld ud.
Det er under denne overvågning, at et nys ikke længere kan tilbageholdes. Desværre udvikler nyset et så voldsomt lufttryk, at gebisset i overmunden heller ikke kan tilbageholdes, og i en omvendt parabelformet kurve forlader det mundhulen for at lande i en dynge olievædet savsmuld!
Det sker lige for øjnende af dagdrømmeren, så jeg har første parket. Min reaktion er at udstøde en høj hysterisk latter, som går over i et grineflip. Heldigvis får jeg øjenkontakt med nogle af de andre på værkstedet. Her skal ikke grines! En senere evne til at se det komiske i bizarre situationer bliver måske grundlagt her. ‘Den Lille Jensen’ bemærker heldigvis ikke min upassende opførsel, for han ligger på knæ optaget af at fiske gebisset ud af bunken med olievædet savsmuld. Gebisset findes, stikkes i lommen, og ‘Den Lille Jensen’ lusker upåagtet ud af det lille værksted, skæver til siderne, har noget mon set det? Men alle er pludselig blevet meget optaget af deres arbejde. Da Jensen er ude af
værkstedet bryder en befriende latter ud.
Afveksling i dagens rutineprægede arbejde kan forekomme. En dag har ‘Den Lille Jensen’ glemt at samle et olierør, og fyringsolie sprøjter ud på en væg, hvor der står en reservedelsreol. Som lærling bliver det min afvekslende opgave at rengøre flere hundrede reservedele samt reol og væg for fyringsolie.....
Der er yderligere tre svende og en lærling på det lille oliefyrværksted. De to unge svende Børge og ‘Smed Henriksen’ styrer samtalen på værkstedet. Den kan være ret lummer, især mandag morgen, hvor ungkarlen ‘Smed Henriksen’ overfor den gifte Børge aflægger beretning om weekend’ens udskejelser. Vi to lærlinge deltager ikke i disse samtaler, vi lytter blot med ørene slået ud. Den rare ældre Johannes, som er den fjerde af svendene, ryster blot overbærende på hovedet af de to styrvolter og siger med et stille smil til dem, at de er fjollede at høre på! Jeg har kendt Johannes gennem flere år. Han har en lille frugtplantage udenfor Næstved, og hvert år levere han os den kasse Ingrid Marie-æbler, som min far, der også er smed på fabrikken, køber af ham.      
Johannes har den anden lærling tilknyttet. Han er søn af ‘Autostradamorderen’, der arbejder som ingeniør på maskinfabrikkens tegnestue. ‘Autostradamorderen’ får sit navn, fordi han engang blev anholdt af tysk politi, mistænkt for et mord begået på autostradaen. Det hele var en fejltagelse, og han blev hurtigt sat fri igen. Men navnet hænger ved. Det gør det navn, som nogle hurtigt ‘døber’ sønnen, også. Han bliver kaldt ‘Bivejsmorderen’. 
Han begynder samme dag som mig på det lille oliefyrsværksted, og hans indledningsreplik kunne nok have været valgt med større omhu. “Jeg skal ikke kun være maskinarbejder, jeg skal være ingeniør!”, erklærer det unge menneske frimodigt den første dag, han møder op på jobbet. Han er nu allerede bagud på point, inden kampen er begyndt! Hans sortie fra fabrikken bliver mindst ligeså uheldig, som starten. Medbringende det beløb, han om lørdagen er blevet udstyret med som betaling for at af de tre obligatoriske ophold på Teknisk Skole - mange hundrede kroner - forsvinder han, og vi ser ham aldrig mere på fabrikken. En trist skæbne.....
Efter seks måneder sammen med “Den Lille Jensen” skal jeg ud i andre afdelinger på maskinfabrikken, men helt ude af min verden bliver han ikke, for en af de svende, jeg i en periode bliver tilknyttet, er hans svigersøn. Han går under navnet ‘Frede-Ild-I-Røven’. For han er også brandmand. Og jeg bliver lærekammerat med ‘Frede-Ild-I-Røvens’ søn, som - selvfølgelig - bliver kaldt “Gnisten”. Men det er en ganske anden historie....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar