Tilværelsen
er fuld af historier. Nogle ender godt, og andre ender mere triste. Her er
historien om min morbror Niels og Dollerup Mølle. Det er en positiv historie,
som ender trist.
Morbror
Niels arbejder det meste af sin voksne tilværelse som chauffør på Dollerup
Mølle eller Møllen, som den omtales til dagligt. De første år kører han små
lastbiler, men som tiden går, bliver det store sættevogne, som den lille magre
mand iført ridebukser og læderstøvler suverænt manøvrerer med, enten det er på
de jyske landevej eller i den københavnske trafik, når turen går til
hovedstaden. En æresbevisning fra Dansk Chaufførforbund for 40 års kørsel uden
uheld pryder væggen i spisestuen.
 |
| Niels i sin lastbil |
Men
først lidt om Dollerup Mølle. I 1847 køber en hosekræmmer en vandmølle ved et
af de vandløb, der løber til Hald Sø, og indretter et lille spinderi, hvor
egnens bønder kommer med deres uld og får spundet garn. Senere begynder
fabrikken selv at fremstille stoffer til uldent undertøj. Fabrikken ekspanderer
og ved århundredeskiftet ind i det 20. århundrede slår vandkraften ikke længere
til. En 125 HK dampmaskine bliver sammen med en 13 ton tung dampkedel
installeret. Ifølge en gammel beretning fragtes den gennem Dollerup på blokvogn
forspændt "14 sværlemmede heste". Fremgangen fortsætter og bliver til
en industri og Møllen fusionerer i "De Forenede Farverier og
Trikotagefabrikker", der i 1930 beskæftiger 240 personer i landsbyen
Dollerup. Adskillige brande sætter fabrikken tilbage og i 1967 lukker Møllen
endegyldigt. I dag ligger fabriksbygningerne stadigt tomme hen som en
spøgelsesfabrik.
 |
| Dollerup Mølle efter en af brandene |
 |
| Dollerup Mølle i dag |
Det
er på denne fabrik Niels udøver sin livsgerning, og hans hus ligger få huse fra
møllen. Niels er blevet enkemand i en
alder af 58 år, og nu bor han sammen med den noget yngre Anna, der er flyttet
ind i huset sammen med sin datter Margit, som er jævnaldrende med mig. Niels og
Anna har det godt sammen, selvom Anna er medlem af Jehovas Vidner. Hun går til
sine møder, men i det lille hus i Dollerup påvirker det ikke hverdagen. Julen
fejres, og hver onsdag, når der er direkte transmission af "Gammel
dansemusik" i radioen, flyttes spisebordet ud til væggen, gulvtæppet
rulles sammen og så svinger Niels rundt med Anna på gulvet til tonerne fra
"Bror Kalles Kapel", og det så sveden driver af dem. Gennem mange år
besøger vi familien hvert år, også i min barndom i halvtresserne efter min mors
død. Da jeg har fået en fuldgod erstatning (og en mor 2) i den kvinde, min far
senere gifter sig med, fortsætter vi med at komme til Dollerup hver sommer. Det
kan Niels sagtens rumme, for han er et stort menneske. Efterhånden indskrænker
opholdet sig til et uanmeldt besøg på vejen hjem fra den årlige ferie i Aalborg
hos min mor 2's familie. Altid bliver vi godt modtaget og hvergang indbudt til
at blive et par dage, hvilket de videre planer for ferien dog ikke tillader.
Min far og Niels har et over 25 år gammelt venskab, og aldrig så snart er vi
kommet indenfor, før jeg bliver sendt ned til købmanden efter to Gammel
Carlsberg. Vi andre bliver trakteret med blåbærsaft, kogt på blåbær indsamlet i
Dollerup Bakker af den ligeså gæstfrie Anna. Inden vi drager videre siger hver
gang Niels til mig: "Nu skal du høre her bette Bent, når I nu kører videre
sydpå, så kommer I gennem Nørre Snede, og jeg har hørt, at de skulle have nogle
særligt gode is dernede, dem synes jeg du smage". Og så stikker han mig en
daler. Den ryger straks ned i den cigarkasse, jeg har mine feriepenge i.
Historien
ender trist. Annas datter stikker flere gange som ung pige af til København, og
den aldrende Niels må hver gang tage turen fra det nordjyske til hovedstaden
for at hente hende ud det betændte miljø, hun har opsøgt.
I
1962 omkommer Niels ved trafikulykke i Viborg. Han bliver kørt ihjel af en bil
i en fodgængerovergang. Vi får den triste besked fra min moster, som ringer til
en af vores naboer i opgangen, da vi ikke selv har telefon. Min mor 2 cykler
ned til De Forenede Jernstøberier, hvor min far arbejder, og hvor jeg lige er
kommet i lære, og henvender sig til portneren og beder ham om at hente min far,
for hun har en vigtig besked til ham. Jeg får efterfølgende beskeden af min stærkt
bevægede far. Sådan foregik kommunikationen dengang!
Anna
forsvinder ud af historien. Rygtet vil vide, at hun får job som kahytsjomfru på
et passagerskib. Datteren Margits skæbne kendes ikke....
