26. august
2020
Dom Hotel i Schleswig.......navnet associerer
til et lidt gammeldags, men velrenommeret hotel. Intet er mere misvisende. Vi er ankommet til
hotellet ved 19:30 tiden efter 60 km, hvoraf over halvdelen af disse var regnfyldte. Men vinden
var os nådig, og den smule, der var, kom mestendels i ryggen. Coronakorrekt iført mundbind bestiger vi, min
gode ven Steen og jeg, Intercitytoget på station Køge Nord i morges med vores tungt lastede
cykler. Behageligt at lade sig transportere tværs gennem kongerige siddende i et godt sæde og
skiftevis lade blikket veksle mellem udsigten til landskabet gennem de regndråbedækkede ruder
og medpassagerernes masketildækkede ansigter......hvor ser folk dumme ud med
maske på! Skift i Fredericia og med udstigning i Padborg er denne ikke fysisk krævende del af rejsen
slut i denne omgang. Cykeltur mod dagens mål Schleswig, som nævnt delvis i regn af
vekslende styrke. Pause i Flensborg, hvor vi deler en pakke kiks og to sodavand fra Aldi på en bænk ved
havnen.....ja, man bli’r nøjsom med årene. Videre går det ud af byen ad snirklede veje, op og ned
af byens bakker, takket være en dårlig markering af cykelruten. Da der er omkring tyve kilometer til målet, er sulten trykkende, men heldigvis kan der rådes bod på det.....en majsmark med modne
majs er ikke det værste at komme forbi i den situation. På Domhotel bliver vi - efter at have ringet
på klokken ved den låste dør og ventet en rum tid -modtaget af portieren - eller hvilken titel
den let snuskede mandsperson end må have. Han ercoronakorrekt iført mundbind, og hans første
gerning er at gøre forståeligt, at vi skal bruge mundbind. Herefter spørger han, om vi taler
tysk. Det bekræfter vi.....og så fortsætter han med at tale engelsk til os. Og nu sidder vi her en sen aftentime på de
ca. 6 m2 og mediterer over dagen, som slet ikke har været så ringe. Vi har lige indtaget et
måltid kraftfoder på en nærliggende restaurant. Værelset er mere end spartansk, og med vores oppakning
spredt på gulvet er der ikke mange frie kvadratmeter gulvplads omkring køjesengen, hvor Steen
velvilligt har tilbudt at tage overkøjen, vel i respekt for alderdommen. Toilet og bad på gangen.....må
ikke benyttes efter kl 22, hvilket forhåbentlig ikke gælder toilettet. Springer af samme årsag
badet over.......det må kunne forsvares omstændighederne taget i betragtning. Og så
har vi jo også i nogle timer siddet gennemblødt på vores cykler. Det har været en fin dag,
selvom jeg er mere end almindelig øm i røven....
 |
Domhotel i Schleswig.
|
 |
Vores suite på Domhotel.
|
27. august 2020
Schiffbegrüssungsanlage er en restauration i Rendsburg
beliggende nærmest under den gamle jernbanebro, der fører over Nord-Ostsee
Kanal, tidligere kendt som Kielerkanalen. Jeg var der sidste år i maj måned, og
der var stuvende fuldt. I aften er vi de eneste gæster, for her har vi valgt at
indtage dagens powermåltid, en Sahneschnitzel mit Bratkartoffeln und Beilage. For noget skal der til efter dagens 56 km i stærkt kuperet
terræn....læg hertil en længere vandretur i området omkring Hedeby, hvor
kyndige fagfolk har opført huse som bygget af vikingerne i 800-tallet. Også nogle af voldene ved Dannevirke får vi set på vejen,
bl. a. Skanse 14, hvorfra danskerne måtte trække sig tilbage fra i 1864.
Kaffepauser bli’r der tid til, og på et tidspunkt noget over frokosttid breder
en lettere panik sig. Intet sted i de små landsbyer har det vist sig muligt at
fouragere.....og vi må gribe til nødrationen, tre müslibar til hver, skyllet
ned med lunkent vand fra drikkedunken. Men, når nøden er størst, er hjælpen
nærmest. I landsbyen Ascheffel fortæller en yngre kvinde, at der findes en
mindre bager nede ad bakken på første vej til venstre. Det bliver vores
redning, for det er ikke alene en bager, det er også en ‘Stehcafé’, hvor der
sælges ‘belegtes Brötchen’.At hun tilmed sælger øl gør oplevelsen fuldendt, for
vi kan nu også indkøbe de to øl, der nærmest som et ritual dagligt - i lighed
med sidste års tur - afslutter dagen tur, når vi er installeret i vores logi.
Kaffen og de ‘belegtes Brötchen’ indtages på den anden side af gaden i et lille
parklignende område med bord og bænk. Vi vælger at køre en lidt længere vej til
Rendsburg ved at følge Nord-Ostsee Kanalen bl. a. ud fra en vis logik om, at en
cykelrute, som forløber langs en kanal umuligt kan være bakket, for bakker har
dagen 56 kilometer budt så rigeligt på! I morgen går turen over Friederichstad
til Husum, en strækning på ca. 60 kilometer. Erfaringen fra de to første dage
har vist, at estimeret strækning let overskrides med 10 - 15 kilometer grundet
svinkeærinder og fejlkørsler......det bli’r sikkert også tilfældet i morgen.
 |
| Del af Dannevirke |
 |
Kaffepauserne er en vigtig del af turen
|
 |
Vikingebyen Hedeby
|
 |
Allerede på andendagen må nødrationerne tages i brug
|
 |
- men heldigvis var det hos bageren i Ascheffel muligt at købe 'Belegtes Brötchen'
|
28. august 2020
Ca 10 km før vi på dagens etape fra Rendsburg
til Husum rammer Friederichstad begynder det at regne så småt - og vi finder ingen anledning
til at finde regntøjet frem fra cykeltaskerne, og i hvilken af dem er nu lige det ligger? I løbet
af få minutter er regnen tiltaget til skybrud, og de vandmasser, der vælter ned fra den skygrå
himmel, der står ud i et med jorden, må - sådan føles det ihverfald - langt overstige Niagara
vandmasser. Enhver tanke om at stoppe for at iføre sig regntøj er komplet urealistisk.....det her
handler om af finde ly. Så vi fortsætter.....men der er ingen ly at finde på landevejen mod Friederichstad,
slet ingen. Efter fem eller ti minutters kørsel krydser Steen, som nu kører 50 m foran mig, vejen.
Han har spottet en udestue med en åbentstående dør ved en enlig beliggende ejendom ved vejen.
Jeg følger efter Steen ind i den fremmede udestue, og cyklerne trækkes også derind...det er
selvtægt og civil ulydighed af høj karat! Således kommet i tørvejr, bekræfter vi hinanden i at kun meget
onde mennesker vil kunne finde på at jage os ud i regnen igen. En kvinde forlader i bil
ejendommen.....hun har tilsyneladende ikke set os, for hvis hun havde, så ville hun da have budt os på
kaffe, ræsonnerer jeg. Efter en halv times forløb stilner skybruddet af, og vi beslutter at køre
videre, og mens vi er på vej ud af ukendte menneskers private ejendom, bliver en mand sat af i
vejkanten ud for ejendommen.....han er på vej ind, så det må være en af beboerne. Jeg forklarer og
undskylder. “Schon gut” siger han og smiler venligt. Vi er tilgivet!Efter ganske få minutters kørsel kommer
skybruddet igen med samme intensitet som for kort tidsiden. Men nu er der ingen ly at finde og vi
cykler videre, for endelig at forsøge at finde ly under nogle træer på en mark, men vandet fra halsen
løber ned af ryggen og gennembløder kroppens nederste inderste beklædningsgenstande.
Således står vi og ser dumme ud en halv times tid, men vi overvejer, om vi skal blive stående eller
køre videre.......uden iøvrigt at fortage os noget. Men intet varer evigt...heller ikke et
skybrud, og endelig kan vi kører videre. På jernbanestationen i Friederichstad søger vi et diskret hjørne og
udskifter det våde tøj på overkroppen med noget tørt tøj. Solen titter nu frem på himlen, og på
det smukke torv i byen drikker vi en kop kakao og lader solen tørre de våde benklæder. Nu går turen de sidste 17 kilometer mod
Husum, og kl 18 har vi fundet vores logi. Vi har været på farten siden kl 9:30 og har idag tilbagelagt
68 kilometer. Nu skal der nydes en øl på det diminutive værelse i et rækkehus hos en privat udlejer. Vi sætter os igen på cyklerne og kører mod
centrum i Husum. På en italiensk restaurant spiser vi Pasta Carbonara, mens et nyt skybrud trommer
mod den markise, vi sidder under. Vi når hjem på værelset i tørvejr, inden en kraftig regn
igen sætter ind.
 |
På torvet i Friederichstad lader vi os tørre af solen
|
 |
| Ikke alle veje er lige farbare. |
 |
| En portion 'Pasta Carbonara' afslutter dagen i Husum. |
29. august 2020
Dagens tur fra Husum til Niebüll på - eller
nedenfor - digerne i marsklandskabet bliver den hidtil behageligste. Med gode asfalterede cykelveje
og en let brise i ryggen kan det næsten ikke blive nemmere at tilbagelægge de 60 kilometer i
dette specielle landskab, der går fra Sønderjylland ned til Holland. Inddæmmet land mellem flere
systemer af diger, ensomt beliggende marskgårde med deres karakteristiske irgrønne tage - mange
af den bygget på varper, som er en lille forhøjning af jordniveauet, der søger at sikre ejendommen
mod oversvømmelse ved stormflod - giver landskabet en helt særlig karakter. Jeg var
for første gang for lidt over et år siden og blev meget fascineret af det. Frodige majsmarker veksler
med tusindvis af får, som hovedsagelig afgræsser digerne, der bevirker, at man som cyklist i
området med ofte få hundrede meter intervaller skal passere en ‘fåresluse’. Hvor diger ganske få
steder gennembrydes af veje, er der enten bygget sluseporte, som kan lukkes i tilfælde af
stormflod, eller der er lavet foranstaltninger, så vejgennemføringen kan lukkes med planker, der
ligger omhyggeligt stablet under et halvtag ved siden af. Jo, der er tænkt over tingene,
belært af erfaring. Det må have været et nøjsomt liv at have levet i disse egne før i tiden - og er det
måske endnu. Marskbonden har levet i en evig angst for stormflod og digebrud. Der indvindes stadig
land udenfor de yderste diger, tidevandet bringer materialer ind, som søges tilbageholdt....og
det tager mange år, at få brugbart jord ud af det.Vi forlader vores mærkelige private
“Ferienzimmer” i et treetagers rækkehus ved ni-tiden efter at have indtaget et spartansk morgenmåltid
bestående af resterne af et sejt tyrkisk brød og nogle skiver gedeost.....alle rester fra forrige
dags frokost. Hertil indtages en kop pulverkaffe, da værelset er udstyret med en elkedel, som det på
mirakuløst vis er lykkes udlejeren at få plads til i al skramlet på reolen. En lille skål med kaffe- og
tebrevet er der også blevet plads til på reolen, og ikke uden en vis stolthed meddeler bemeldte udlejer os
ved ankomsten, at vi er velkomne til at lave os en kop kaffe, og fortæller os efterfølgende at
morgenmad ikke er inkluderet i værelsets pris som er EUR 68,-. Han henviser til lokalt supermarked
i kvarteret, hvor man kan købe kaffe og rundstykker. Om værelset i øvrigt.....en smal dobbeltseng
står klinet op ad to af væggene og efterlader en smal passage på 30 - 40 cm ud for den anden side.
Der er ingen sengelamper, så ingen af os forfalder til at ligge og læse den halve nat! En stor
(gammel) lænestol udfylder det meste af den resterende gulvplads. Badeværelset er stor og pænt og
har en reol med rene håndklæder nydeligt stablet. Udlejerens generøsitet giver sig denne gang
udslag i at sige, vi kan frit bruge af håndklæderne! Badeværelset deles med husets øvrige beboere,
hvis antal ikke kendes. Vi møder kun udlejeren. Og nu sidder vi på Jugendherget i Niebøl -
efter at have indtaget dagens kraftmåltid i “Rathauskeller” - på et fremragende
4-personernes værelse med køjesenge. Vi har værelset for os selv.....og der er bad og toilet på værelset. Det er en fin, fin cykeltur; eneste
situation, hvor vi er ved at panikke, er da vi ved 16-tiden endnu ikke har fundet et sted at købe vores
eftermiddagskaffe (og kage). Heldigvis dukker der i en mindre by 14 kilometer udenfor Niebüll et
butikscenter op med “Backstube”, som udover at sælge brød også er leveringsdygtig i kaffe, og i den
nærliggende ALDI indkøbes dagens to øl, som vi belønner os med efter turen. Så alt i alt har det
været en rolig dag på kontoret.
 |
| Vores 'morgenmadsbuffet' på værelset i Husum. |
 |
| Vadehavet mellem Husum og Nieböll. |
 |
Der indvindes stadig land i vadehavet.
|
30. august 2020
Det er en dag, hvor ‘transportdistancen’ med
fuldt oppakning kun skal være omkring 20 kilometer, idet planen er at tage toget fra Niebüll til
byen Vesterland på øen Sylt. Den står kun forbindelse med tyske fastland via en dæmning, hvor toget
kører. Selv biler til øen må transporteres med toget. Kl 10 sidder vi toget efter at have indtaget
et glimrende morgenmåltid på Deutsche Jugendherberg. På herberget har de virkelig været kreative
for at efterkomme myndighedernes krav hvad angår Covid 19. De tradtionelle morgenbuffet er
afløst af en buffet, hvor alt er indrettet som enkeltportioner i små glas og flasker med
skruelåg. På bordet i den spisesal, vi er allokeret til på et aftalt tidpunkt, er der stillet to
rundstykker frem i en kurv, sammen med et fad med to skiver ost og to skiver pålæg og termokanden står på bordet
med nøjagtig to kopper kaffe i. Ikke noget med selv at rende og snage i maden, og det fungerer
fint. Efter tyve minutters togkørsel når vi
endestationen i Vesterland. Da vi kun skal tillægge ca. 20 kilometer til byen List på nordspidsen af
øen, beslutter vi at cykle en tur ned på den sydlige del af øen. Det er rigtigt ferieparadis med klitter,
badestrand med snehvidt sand og en masse nye stråtækte huse...der er åbenbart en klausul
om, at feriehusene mellem klitterne skal være stråtækte. Det virker forkert og alt for
ensrettet......og jeg gør mig mine tanker om stråene måske er af plastik! Da vi når vores vendepunkt, er
det blevet tid til formiddagskaffe og den indtages i en bagerbutik. En ekstrem sur servitrice
kommanderer os til at udfylde en af de formularer, der skal udfyldes på alle landets betjeningsteder med
oplysning om bopæl og øvrige kontaktoplysninger De skal bruges til personopsporing ved evnt.
konstateret Covid 19 tilfælde. Min tålmodighed sættes for alvor på prøve, da hun spørger om de to
stykker bagværk, som skal ledsages vores to kopper kaffe, skal leveres på én eller to
tallerkner! Efter kaffepausen vender vi om og begynder turen op mod vores formodede overnatningssted List.
Herfra skal vi i morgen med færgen til Rømø og videre til Tønder. En smuk tur op langs
østkysten er det, først over en dæmning og så videre gennem lyngklædte bakker og overalt er der
cyklende turister på lejede cykler, heraf en hel del el-drevne. På de smalle cykelstier med tilladt
trafik i begge retninger skal man faktisk være ganske årvågen. Ikke alle er lige behændige til at
cykle, og for nogles vedkommende må man næsten tro, at de ikke har cyklet siden de voksede fra
konfirmationscyklen.....Vi når List og stopper for at finde vej til vores logi ved hjælp af
mobiltelefonens GPS. Det er Steen rigtig skrap til og har altid hurtig et forslag til en rute. Men han er påfaldende
tavs længe - og det er sjældent - og meddeler så, at det er ikke i denne by, vi skal bo! Det er i
Vesterland, vi skal overnatte! Og vi må således ca. 20 kilometer tilbage af samme vej! Ingen af os
har på noget tidspunkt checket adressen, men det har vi lært at gøre i frem tiden. Vi er nu indkvarteret i Vesterland, og det
private logi er udmærket, Kraftmåltidet er indtaget i byens centrum. Det blev idag en currywurst med
pommes frites, og således rustet, er vi i morgen tidlig klar til endnu engang at tage turen til List.
 |
| Endelig....en currywurst mit Pommes. |
Stranden på Sylt.
 |
Feriehuse på Sylt.
|
31. august 2020
Det bliver turens længste etape på 76
kilometer, men den er også den mest ubesværede. Vejret er fint og let køligt, da vi tager afsted ved
9:30 tiden fra Vesterland på Sylt. En ganske svag vind fra sydøst hjælper os over øens lyngklædte bakker
- hvor lyngen endnu ikke var helt afblomstret - og gør, at vi ikke har besvær med at nå færgen
til Rømø, som afgår kl 11:30. Der bliver oven i købet tid til kop ‘coffee to go’, som nydes på en
bænk ved havnen. På fordækket (eller agterdækket, for den lille færge kan sejle begge veje!) nyder
vi solen - og en Magnum is - i de 40 minutter turen varer, for på dækket er der ikke påbud om at
bære maske.....selvom adskillige gør det. Og så går turen nordpå mod den 9 kilometer lange
dæmning til fastlandet. Vi gør holdt midt på dæmningen for at fotografere, det er havblik, og
kimingen er næppe synlig som skillelinie mellem himmel og hav, som nærmest tilsammen danner en blå
enhed. En kort frokostpause efter at dæmningen er passeret, gør godt, ikke så meget for benene,
som for bagdelen, der føles mere end almindelig øm. Begrebet ‘ondt i røven’ skal i dette
tilfælde opfattes helt bogstaveligt! Vi vælger at følge kysten på den videre vej mod dagens mål, som er
Danhostel i Tønder, og undervejs spejdes ihærdigt efter et sted, hvor kaffe og kage kan erhverves.
Inden panikken griber om sig, finder Steen nødrationen frem i form af to myslibarer til hver, som
skylles ned med lunket vand fra cykelflaskerne, vand der altid har en umiskendelig smag af plastik. Men når nøden er størst, er hjælpen nærmest.
I Højer er der flere cafeér og restauranter, siger Google. De har alle lukket! I et gammel hus
fra 1927 er der ganske vist indrettet en isbar.....skulle vi mon forhøre, om der også kunne købes
kaffe? Den lille trinde dame bag disken nikker bekræftende, Joe, hun sælger skam kaffe,
tilmed flere slags....”Hvor kommer I fra?” spørger hun. Da hun hører, jeg kommer fra Køge, fortæller
hun, at hun har boet på Midtsjælland, i Gørlev. Jeg kan ikke lade være med at spørge hende, hvad
der har bragt hende til denne del af landet. “Jo,” fortæller hun, “vi var meget betaget af ‘sort
sol’ og ville gerne købe et sommerhus i nærheden ude ved kysten, men de var alt for dyre, og så
valgte vi at købe dette hus i Højer, som var mange gange billigere.” Og nu har de boet fast i huset i
fire år, og hun har indrettet en lille forretning med navnet “Is’nkram”. For udover is sælger hun også
genbrugsting. Da turens eneste regnbyge har valgt netop at krydse vores vej, mens vi køber
kaffe hos den lille trinde dame, får vi lov til at til sidde på en gammel bænk i butikken og drikke kaffen på
den betingelse, at vi forlader butikken, hvis andre kunder dukker op.....der må nemlig af Covid
19 hensyn kun være to kunder inde ad gangen. Det lover vi. Vi rammer Danhostel i Tønder kl. 18, og har
undervejs besluttet om aftenen at cykle til Aventoft lidt syd for grænsen for at se, om vi kan være så
heldige at kunne se sort sol. Det skulle være muligt en time før solnedgang, så efter at have delt
den (meget) lille flaske vin, som vi købte hos den lille trinde dame i Højer, cykler vi i retning mod
Aventoft, men ak......grænseovergangen er lukket gr. Covid 19. På vejen tilbage mod Tønder for at
indtage vores kraftmåltid (det blev en burger med brun sovs og pommes frites som tilbehør) ser
vi dog en reminiscens af ‘sort sol’, en mindre flok stære samles på en mark, letter samtidig og
flyver nærmest synkront hen over marken og forsvinder bag nogle træer. En travl og spændende dag på kontoret er til
ende og nu venter en tiltrængt søvn........
I morgen går turen til Padborg og med
Intercitytogen hjem.
 |
Gennem lyngklædte bakker på vej til List.
|
 |
Der bliver lige tid til en kop kaffe inden færgen til Rømø.
|
 |
Færgen til Rømø ankommer til List.
|
 |
Rømødæmningen.
|
 |
| Ispause i Højer. |
1. september 2020
Da vores 7 dage lange mission “Cykeltur i
grænselandet” slutter i Padborg, synes Steen, vi har fortjent en medalje. Den får vi til en kop
kaffe i Brugsen. Forud lå 50 kilometer på snorlige veje, der gør, at turen virker ret hård. Majsmarker
veksler med små lunde, og ikke så få steder dukker et forsømt hus eller gård op langs vejen. Vi
krydser grænsen en enkelt gang for få lidt afveksling i turen, da vi er i god tid. Vælger dog at køre
samme vej tilbage, for nogle af grænseovergangene er lukkede grundet Covid 19; andre har kun åben
i dagtimerne. Hos bageren ved Brugsen i Padborg fordrives tiden med endnu en kop kaffe, inden
vi stiger på toget ved 17-tiden. Skift i Fredericia, og tid nok til at indtage vores sandwich på en
bænk på perronen, mens vi venter på toget, der ved 20:30-tiden læsser os af på Køge Nord.
Selvfølgelig cykler vi de sidste 8 kilometer hjem. En strøtanke om at tage S-toget til Køge Station
nåede næppe at blive tænkt.
Sådan slutter en fin, fin uge..
 |
Vi får vores medaljer ved ankomsten til Padborg.
|
