Dag 1
Steen og jeg sidder i toget på tværs over landet. Vi er for kort tid siden
steget på toget på station Køge Nord, og vi er på vej til Flensburg, hvor vores
6-dages cykeltur, der skal slutte i Rostock på lørdag, begynder. Vi vil besøge
Hansestæderne…..og de øvrige store byer langs kysten. Udenfor toget - i det
smukkest tænkelige sensommervejr - passerer et landskab forbi, som hovedsagelig
består af stubmarker, og enkelte steder afslører en støvsky, at der stadig er
majetærskere igang. Men allerede i Padborg slutter vores togrejse…..en strejke
blandt det tyske togpersonale tillader ikke toget at fortsætte. Førstedagens
etape, der slutter i Waab lidt nord for Eckernförde, er estimeret til 59 km og
er nu på forhånd forlænget med 10 km.
Forinden har jeg pudset min cykel, smurt kæde mm og efterset den……det er en
tilbøjelighed, jeg har tillagt mig efter min far. Han blev for mere end 100 år
i slutningen af 1. verdenskrig udlært mekaniker og cykelsmed i Sorø. Dengang
var de to fag slået sammen, og man viste vel heller ikke om den nymodens dille
med automobiler var noget, der holdt! I min fars bedste år husker jeg han ofte
skilte sin gamle cykel total ad, rensede diverse dele som krank, hjullejer
styrleje mm, samt malede stel og skærme. I mange år gjorde jeg ligeså med den
gule Harthiner cykel, som jeg fik i konfirmationsgave af mine forældre, for min
far lærte mig meget om cykler. Men det er en helt anden historie…
I Fredericia skal der skiftes tog, og der er tre kvarters ventetid, som
bliver brugt til at indtage de medbragte ALDI-sandwich og en sodavand….øl dur
ikke, når der skal cykles en længere strækning…..det må vente, til vi kommer
frem.
Vi passerer grænsen til Tyskland ad en lille upåagtet skovsti uden noget
bevogtning….ikke fordi vi har noget at skjule, men fordi vi sidste år på vores
cykeltur til grænselandet fik manøvreret os ind på en vej, der kun var
forbeholdt bilister…..og en del af dem blev ganske sure. Bilister i større
firhjulstrækkere kan være uhyre nærtagende, og det ville vi ikke udsætte dem
for igen. Så af uransagelige veje nåede vi hurtigt Flensborg.
At komme ud af Flensborg i retning mod Eckernförde er ensbetydende med at
køre op ad bakke adskillige kilometer, og da vi endelig har kæmpet os fri af
bakkerne, har det tæret på kræfterne. Vi kommer forbi et gammelt vejmærke, hvor
en behjertet sjæl - eller en spøgefugl
har stillet to stole…..et oplagt sted for en hvilepause, som benyttes til
en lille opdatering. Vi har på det tidspunkt kørt 34 km, og kan konstatere, at
halvdelen af dagens etape endnu ikke er tilbagelagt. Op på jernhestene igen og
derudad. Heldigvis er den svage vind fra NNV vores forbundsfælle og skubber
godt på, ligesom en kaffepause hos en bager gør godt. Steen skal traditionen
have noget sødt til kaffen, men jeg vælger et ‘belegtes Bröchen”, som sikkert
har været lækker, da det var frisk…..nu har det karakter af en svampet klæg
masse, som omgiver ost og skinke pakket ind i slaskede agurkeskiver….men ned
kommer det, for der skal energi til.
Ved 18-tiden - og 75 km efter, vi stod af toget i Padborg - når vi dagens
mål Heu-Herberge Gut Sophienhof i Waabs. Forinden havde Steen fået en SMS om,
hvor nøglen lå, for ejeren beklagede ikke at kunne være tilstede og modtage os.
Stor var vores overraskelse, da vi åbnede ind til værelset og så en stor, meget
stor, kasse fyldt med hø! Og så begyndte vi at grine….det havde ingen af os
alligevel været udsat for før, måske en ny måde at realisere sig selv på…og det
hedder jo også Heu-Herberge. For en sikkerheds skyld var rygning forbudt…meget
betrykkende. Det viser sig, at der dog hører soveposer til udstyret. Det bliver
unægtelig en anderledes nat!
Og så ud at finde et sted at spise, og for at gøre en lang histore kort, så
fandt vi efter at være gået forgæves på 4 spisesteder og (yderligere) 10 km
kørsel en snackbar, som 10 minutter før lukketid tilberedte os to maxiburgere
og en masse pommesfrites……et herremåltid efter i alt 90 km på cykel. Og mens
disse linier nedfældes sidder jeg på en hård træbænk i det fælles opholdsrum og
forsøger at skifte min kropsvægt fra den ene balle til den anden, for kors hvor
er jeg øm i r….
Jeg vågner ved 06-tiden med halm i
håret (nå, ja….så på hovedet da!), halm i øret og halm i soveposen og halm på
gulvet! Når det er sagt, så må jeg tilstå at have sovet udmærket…hvilket nok
mere skal tilskrives træthed end lejet bekvemmelighed. Efter et morgenmåltid,
der på ingen måde aspirerer til en pris som mit livs bedste morgenmad, drager
vi afsted fra Gut Sophienhof ved 9:30-tiden i retning af Eckernförde. Vejret
fås ikke bedre på denne tid af året, ingen vind, de talrige vindmøller står
stille og vandet i Eckernförde Bucht er spejlblankt. Engang imellem giver et
svagt vindstød fra nordvest os et venligt skub i ryggen. Og et godt stykke af
vejen sidder lugten af ged fra halmhotellet os i næsen
Steen har aner i Eckernförde, for
hans oldefar boede der, da landet var dansk. Og det vil han gerne vide lidt mere
om, men desværre holder lokalarkivet lukket om tirsdagen, og derfor spørger han
på turistkontoret om, til hvilken myndighed der evntuelt kan rettes en
henvendelse, og han bliver henvist til Bürgerbüro på rådhuset, og da vi nu er i
byen, kan vi ligeså godt aflægge det et besøg. Forinden har jeg advaret Steen -
sådan bare for en sikkerheds skyld - om ikke at oversætte det danske ord
‘slægt’ med det tyske ‘Geschlech’. Det ville kunne føre til misforståelser af
værste art! Slå selv ordet op……Desværre holder de middagspause de næste to
timer på Bürgerbüro, oplyser en venlig kvinde, vi møder på rådhuset, os om. Så
det opgives.
Inden turen går mod Kiel ad den
cykelvenlige rute lang kysten, som vi har valg, bliver det tid til en kop
formiddagskaffe på byens hovedstrøg. Til vores forundring skal der bæres maske
selv på arealer med udendørs servering. Desværre er der en stor del af ruten
ikke udsigt til Eckerförde Bucht, men hvor, der er det, er der ualmindelig
smukt med solsikkemarker i forgrunden og den blå bugt med hvide sejl i
baggrunden.
Da vi når det sejlercentrum, der var
rammen om de olympiske lejes sejladser i 1972, er det blevet tid til
eftermiddagskaffen. Det er en enorm stor lystbådehavn og er idag et center for
den nationale sejlsport og det der dengang var den olympiske by - et stort
betonbyggeri med havudsigt - er idag almindelige boliger. Vi kommer i snak med
en ældre venlig kvinde, der - viser det sig - bor i en af lejlighederne på 42.
år, og hun kan fortælle om byggeriet forfald med dårlige sanitære
installationer, der ikke vedligeholdes. Hun spørger, hvor vi kommer fra og vi
fortæller om vores overnatning på Hey-Herberge, og hun kan berette, at det
Tyskland i denne tid er meget moderne med Hø-hoteller. Hun ønsker os god tur og
vi kører videre mod vores overnatningsted Deutsche Jugendherge på
Johannesstrasse 1. Forinden er vi kørt forbi et af de steder, jeg tydelig
husker fra nogle af min ungdoms teltferieri Kiel. Dengang i tresserne tog vi
flere gange - mine kammerater og jeg - på teltferie på Falkenstein Camping lidt
nord byen og lige ned til Kieler Förde. Det var en festlig tid med liv og glade
dage, hvor aftnerne tilbragtes på rockklubbe Waldwiese. Her spillede mere eller
mindre professionelle orkestre Beatles melodier for fuld udblæsning. Vi mødte
nogle jævnaldrende tyskere af begge køn, som så besøgte os på stranden ved
Falkenstein, bl.a. en enlig mor, et par år ældre end os. Hun kom med hjemmebagt
kage til os, medbringende sit lille pige…….og det hele var såre uskyldigt! Og
sjovt at mindes næsten tres år
Dag 3
Klokken er nu 21:30 og dagen er mere end brugt. Vi er lige kommet tilbage
til Jugendherberget i Am Gertrudenfriedhof 4 fra vores aftensmad inde i centrum
af Lübeck…en halv times gang. Vi drager mod centrum til fods (synes vi har
cyklet nok idag….74 km rækker) i den hensigt at få et godt solidt tysk måltid,
som kunne være Eisbein mit Sauerkrat/Jägerschnitzel/Deftiges Kasseler mit
Erbstpuré/ Currywurst……og stilede mod Rathauskeller, hvor jeg tidligere ikke er
blevet skuffet over menuen. Og hertil et fornuftig glas fadøl.Den absolut ikke
venlige tjener gør os på let forståelig tysk opmærksom på alt er optages, og da
vi efterfølgende forsøger os på en kinesisk restaurant bliver vi mødt af en
lille moppe af en servitrice, hvis mangel på høflighed på ingen måde står
tilbage for tjeneren i Rathauskeller. Med et menukort nærmest vifter hun os ud
af døren med en besked om, at de lukker om fem minutter. Heldigvis har Steen
spottet et pizzeria på vejen mod centrum. Pizzeria Salento blev vores redning.
En ikke mindre end fremragende Pizza Napoli, som ikke engang den ledsagende
elendige Monte Pulciano - købt som åben vin - kunne ødelægge. Godt vi kun købte
en halv liter til deling!
Og nu sidder vi på det lille 4-sengskammer (der er heldigvis kun os) og deler
en Ritter Sport til et bæger automatkaffe.
Imorges tager vi I fint solskinskinsvejr, som kun varer kort afsted fra
Jugendherge i Kiel et kvarter over ni. Der blæser en svag til jævn vind fra
vest, som hjælper os godt på vej og skåner de ømme lårmuskler. Men ak….ikke for
ingenting betegnes landskabet mellem Kiel og Lübeck som Holstensk Schweiz, hvor
lange bakker afløses af lige så lange nedkørsler mellem landskabets mange
søer…..det er noget, der “trækker søm ud”! Og det gør det ikke bedre, at
cykelstierne mange steder er meget ujævne. Formiddagskaffe indtager vi hos en
bager i Plön….ledsaget af solidt tysk bagværk, og da jeg ikke uden besvær
krænger mit højre ben over cyklens bagage, for at vi kan forsætte den videre
tur, er det så småt begyndt at regne…..og det bliver det ved med de resterende
40 km, ikke meget ganske vist. De to indkøbte sandwich indtages på en bænk
under et halvtag ved et busstoppested. Kl 16:45 lander vi ved Jugendherget i
Kiel og det første vi gør efter at have brag vores cykeltasker op på værelset
er at dele to øl…..og aldrig smager en øl så godt som efter en lang cykeltur.
Lübeck vækker minder. Hertil gik min første udlandsrejse sammen med mine
forældre; det må have været først i halvtresserne og turen gik over
færgeforbindelsen Gedser - Grossenbrode, for det var før ‘fugleflugtslinien’
over Rødby - Puttgarten. Fra turen husker jeg endnu de mange ruiner fra krigens
tid i Lübeck.
Langt senere følger mange en-dagture med Gedser - Travemünde ruten sammen
med kammeraterne. Fra Travemünde kunne man med tog nå at være et par timer i
Lübeck, og der var stadig dengang lidt eksotisk ved at komme en tur til
udlandet…..og så der også mulighed for at handle toldfrie cigaretter og sprut.
Og nu kalder sengen….
Klokken er nu 21:30 og dagen er mere end brugt. Vi er lige kommet tilbage
til Jugendherberget i Am Gertrudenfriedhof 4 fra vores aftensmad inde i centrum
af Lübeck…en halv times gang. Vi drager mod centrum til fods (synes vi har
cyklet nok idag….74 km rækker) i den hensigt at få et godt solidt tysk måltid,
som kunne være Eisbein mit Sauerkrat/Jägerschnitzel/Deftiges Kasseler mit
Erbstpuré/ Currywurst……og stilede mod Rathauskeller, hvor jeg tidligere ikke er
blevet skuffet over menuen. Og hertil et fornuftig glas fadøl.Den absolut ikke
venlige tjener gør os på let forståelig tysk opmærksom på alt er optages, og da
vi efterfølgende forsøger os på en kinesisk restaurant bliver vi mødt af en
lille moppe af en servitrice, hvis mangel på høflighed på ingen måde står
tilbage for tjeneren i Rathauskeller. Med et menukort nærmest vifter hun os ud
af døren med en besked om, at de lukker om fem minutter. Heldigvis har Steen
spottet et pizzeria på vejen mod centrum. Pizzeria Salento blev vores redning.
En ikke mindre end fremragende Pizza Napoli, som ikke engang den ledsagende
elendige Monte Pulciano - købt som åben vin - kunne ødelægge. Godt vi kun købte
en halv liter til deling!
Og nu sidder vi på det lille 4-sengskammer (der heldigvis kun os) og deler
en Ritter Sport til et bæger automatkaffe.
Imorges tager vi I fint solskinskinsvejr, som kun varer kort afsted fra
Jugendherge i Kiel et kvarter over ni. Der blæser en svag til jævn vind fra
vest, som hjælper os godt på vej og skåner de ømme lårmuskler. Men ak….ikke for
ingenting betegnes landskabet mellem Kiel og Lübeck som Holstensk Schweiz, hvor
lange bakker afløses af lige så lange nedkørsler mellem landskabets mange
søer…..det er noget, der “trækker søm ud”! Og det gør det ikke bedre, at
cykelstierne mange steder er meget ujævne. Formiddagskaffe indtager vi hos en
bager i Plön….ledsaget af solidt tysk bagværk, og da jeg ikke uden besvær
krænger mit højre ben over cyklens bagage, for at vi kan forsætte den videre
tur, er det så småt begyndt at regne…..og det bliver det ved med de resterende
40 km, ikke meget ganske vist. De to indkøbte sandwich indtages på en bænk
under et halvtag ved et busstoppested. Kl 16:45 lander vi ved Jugendherget i
Kiel og det første vi gør efter at have brag vores cykeltasker op på værelset
er at dele to øl…..og aldrig smager en øl så godt som efter en lang cykeltur.
Lübeck vækker minder. Hertil gik min første udlandsrejse sammen med mine
forældre; det må have været først i halvtresserne og turen gik over færgeforbindelsen
Gedser - Grossenbrode, for det var før ‘fugleflugtslinien’ over Rødby -
Puttgarten. Fra turen husker jeg endnu de mange ruiner fra krigens tid i
Lübeck.
Langt senere følger mange en-dagture med Gedser - Travemünde ruten sammen
med kammeraterne. Fra Travemünde kunne man med tog nå at være et par timer i
Lübeck, og der var stadig dengang lidt eksotisk ved at komme en tur til
udlandet…..og så der også mulighed for at handle toldfrie cigaretter og sprut.
Og nu kalder sengen….
Dag 4
Efter et godt morgenmåltid på Jugendherberget i Lübeck begiver vi os på vej
østover. Vejret er fint, solen titter ofte frem mellem de drivende skyer, og
selv om årstidens karakteristiske kølighed mærkes på de bare ben og bare fødder
i sandalerne, er det behageligt at cykle derudaf. Vejrudsigten for dagen ser
ret lovende ud, selvom solen vil forsvinde sidst på eftermiddagen, og den
allerede mærkbare blæst vil tiltage. En enkelt regnbyge må forudses…..og det
kommer til at passe.
Snart er vi inde i det, der tidligere var DDR - arbejder- og bondestaten -
der overlevede omkring 40 år. Hvis man er opmærksom på det, er der masser af
reminiscenser fra DDR-tiden. Ikke alle huse, især ude på landet, har samme
vedligeholdelsesstandart som i vest, ja nogle er nærmest forfaldne….får vi idag
lejlighed til ved selvsyn at konstatere. Og i nogle af de små byer, vi kører
igennem, er der stadig den gamle brostensbelægning, som har ligger der i over
hundrede år. Og vi passerer forbi adskillige forfaldne lave staldbygninger, som
var så typisk for DDR’s landbrugskollektiver. Som en kontrast til de smukke
blomstrene gule rejnfan ligger de der i al deres hæslighed, mange ubenyttede. I
årene lige efter murens fald i ‘89 så mange en mulighed for at tjene penge i
det nye østlige del af Forbundsrepublikken, som nødvendigvis trak kapital til
sig. Mange har måske set en mulighed for at købe en billig grund og bygge sit
eget hus. Det kan måske være tilfældet med et sjældent grimt hus, vi kørte
forbi i Selendorf. “Gegründet 1991˚ står der på en af huset mange gavle.
Bygherren har vel villet sætte sig et varigt minde. Lad mig gætte på, han selv
har tegnet det……og ikke nåede, at få hele uddannelsen på arkitektskolen med. Og
ved et forfaldent landhus omgivet af en vild blomstrene have - man kan her
virkelig tale om forfaldets skønhed - står der i indkørslen en velholdt Trabi.
Vi følger Googles angivne cykelrute, som forløber på kryds og tværs og
igennem en delvis brostensbelagt skovvej, der næsten er umulig at cykle på.
Vinden tiltager fra nord efter middag, og hvor vi har den i ryggen giver det
cyklen fart, og modsat er cyklen næsten umulig at træde, når den er ret imod,
men frem kommer vi.
I byen Rankendorf stopper vi ved et mærkelig hus, der minder om en kirke,
for der er et tårn, som minder om et kirketårn i den ene ende, men i modsætning
til et kirketårn har tårnet en skorsten i midten. Vi lader Google identificere
huset. Det er et gammelt historisk bondehus med “Speckturm”….formentlig det
sted man har røget flæsket.
Formiddags kaffe med rabarbertærte hos bageren i Dassow giver nye kræfter
at køre videre på. Sammesteds køber vi vores frokost, to “belegtes Brötchen”
til senere indtagelse.
Vi indtager dem på en bænk i slotsparken til Sloss Bothmer. Her får Steen
en mail fra Pension Apollo med besked om at maile dem vores Coronapas; for
først, når de har dem, vil de sende oplysninger om, hvordan vi kommer ind i den
ubemandede pension. Men en del besvær lykkes det. Resten af ruren til Wismar
går op og ned over langstrakte bakker med en frisk vind ind fra nord. Den trak
en kraftig byge med sig, som vi måtte søge ly for ved et busstoppested.
Og i aften lykkes vi med at få et solidt tysk måltid mad efter kun at være
gået forgæves et enkelt sted. Börners Nicolaiblick serverer en fremragende
schnitzel med champion og “Bratkartoffeln”.
Og således mætte og trætte drager vi i regnen tilbage til vores ydmyge
Pension Apostel.
Dag 5
Det bliver en dag i modvind…på flere måder. Vi vågner op til regnvejr, men
mens morgenmaden indtages kl 08 stilner af regnen for helt at være ophørt kl.
08:30. Det er nemlig den tid, der er afsat til at spise morgenmad i på
pensionen grundet COVID-19 restriktioner, som iøvrigt også omfatter, at kun to
at de 5 - 6 borde, der er i det lille morgenmadslokale, besættes, og vi må
dagen forinden skrives os på en liste med angivelse af det tidspunkt, vi ønsker
at indtage morgenmaden. Ordning muss Sein! Kl 09 er cykeltaskerne pakket, og vi
begiver os ud på en lille sightseeing i byen. Mest imponerende er Sct. Nicolai
kirke med sit 37m høje midterskib. Kirken blev bygget i 1300 - tallet og var
den eneste af byens kirker, som ikke blev beskadiget under 2. verdenskrig, i
modsætning til Sct. Maria kirken, hvor kun tårnet står tilbage. Klokken bliver
henad 11, da vi kører ud af byen med retning mod Rostock i en frisk østenvind,
der således er os stik imod. Det bliver den ved med at være hele vejen! Vi
følger den af Google anviste cykelrute, bl. a. kører vi et sted langs den meget
befærdede hovedvej på en meget bred sti, der helt umotiveret slutter ved en
mark. Vi beslutter at krydse hovedvejen over en høj vold med grøft på en ene
side, idet vi må hjælpe hinanden med at få cyklerne op over den høje vold, som
er meget blød og mudret. Steen skrider i mudret og falder på bagdelen med
cyklen over sig. Med en hjælpende hånd komme begge op at stå igen og begge
uskadte, og vi kan fortsætte ad den vej, der er på den anden side af
hovedvejen.
Efter 10 km nærmer klokken sig 12, og vi har stadig ikke fået
formiddagskaffe, og da vi i byen Blowatz kommer forbi en café - indrettet i et
tidligere mejeri og med enhver mangel på smag - beslutter vi at kombinere
formiddagskaffe og frokost. Udenfor caféen hilses vi venligt velkommen af en
flok lokale mænd, der - som det fremgår af samtalen med indehaveren - er vant
ril at komme der…..måske en flok lokale dagdrivere. Vi bestiller kaffe, to
rundstykker og hver et stykke blommekage med flødeskum…..og så var den ged
barberet.
Ifølge Google skulle ruten være flad og uden de store stigninger, hvilket ikke
helt hænger sammen med vores oplevelse af ruter, hvor den ene lange bakke
afløser den anden. På flere strækninger er den angivne cykelrute uden cykelsti,
og vi må ud på hovedvejen at køre i den stærke trafik. Det er ikke helt
ufarligt, og et par gange søger vi alternative ruter, hvilket bevirker, at
dagens estimerede distance på 52 km ender med at blive på 64 km.
En kop eftermiddagskaffe ved 17-tiden inden de sidste 8 km til vores hotel
10 km udenfor Rostock tilbagelægges. Undervejs er vi begyndt at tale om,
hvordan vi kommer med offentlig transport fra Gedser til Køge. Planen har været
at tage bus fra Gedser til Nyk. F og herfra tage med tog resten af vejen, idet
der begge steder medtages cykler. Det viser sig, at der på flere strækninger er
indsat togbusser, der ikke medtager cykler. En hastig tænkt plan om at cykle på
de strækninger, hvor der er indsat busser, hænger slet ikke sammen tidsmæssigt,
lige som en tanke om at cykle de 110 km til Køge forkastes, før den er tænkt
færdig. I begge tilfælde ville vi først være hjemme omkring midnat eller
senere, og cykle på en mørk landevej er slet ikke nogen option. Planen er nu at
tage færgen fra Rostock kl 11:15 med ankomst Gedser kl 13:15 og cykle til
Nykøbing F. Her vil vi efterlade cyklerne og tage med DSB til Køge….togbus
eller ej! Vi vil så kunne være i Køge ved 18 - 19 tiden. Næste dag vil vi i bil
hente cyklerne i Nykøbing F.
Det er lidt utilfredsstillende afslutning på en ellers meget vellykket
cykletur, hvor der indtil videre er tilbagelagt 262 km.
