 |
| Vibeke ved Akropolis |
I 1976 havde vi været gift i 3 år og havde brugt en hulens
masse penge på ferier. Tiden var inde til en mere fornuftig livsførelse. Altså
måtte sommerferien droppes, og det opsparede beløb skulle bruges til indkøb af
et farve-TV. Det var vi helt enige om! Dengang kostede et 26” Philips 6.500 Kr
– noget over min månedsløn. Vi havde ellers klares os fint med en gammelt
sort-hvid modtager, som jeg havde lånt af en kollega. Den var udmærket, selvom
møblet virkede lidt gammeldags. Eneste skavank var, at et par gange i timen
væltede billedet. Det var til at leve med; et enkelt hårdt slag på kassen
bragte hurtigt billedet på ret køl. Så købet af et nyt TV var ikke rationelt
begrundet. Med til beslutningen om at droppe ferien i juli hører også
kendsgerningen, at samme år havde vi med gode venner haft en fin, fin tur til
Tunesien, og til oktober skulle vi med de samme venner en tur til Rom. Altså
måtte det være muligt – bare et enkelt år - at springe sommerferien over. Det
gik ikke efter planen. Efter at have gået hjemme den første ferieuge, SÅ SKULLE
DER BARE SKE NOGET! Det gjorde de så. Vi hævede det opsparede beløb og købte
hos Tjæreborg en rejse til Athen. I juli med århundredet hedebølge i Sydeuropa!
Jeg ved ikke, hvad vi havde tænkt på, men ud skulle vi, bare ud…. Det blev alle
tiders ferie. Jeg vil ikke påstå, at den blev dramatisk, men den var indrammet
af en vis dramatik. Grækenland var
diktatur og i juntaen vold. 3 år tidligere havde Konstantin og Anne-Marie måtte
forlade landet efter et dilettantisk, operetteagtigt kup. Juntaens
maskingeværbevæbnede soldater var overalt i byen. Allerede i lufthavnen, hvor
der et par uger tidligere var foregået en sand massakre med mange dræbte, var
sikkerhedsforanstaltningerne enorme. Enhver, der har prøvet at rejse ind i en
diktaturstat ved, at systemets små betroede embedsmænd ikke tilhører verdens
elskeligste mennesker. Pas blev flået ud af hænderne på os, uforståelige
kommandoer bjæffet og passet stemplet med eftertryk på en tilfældig side, mens
embedsmandens olme blik gennemborede en. Velkommen til Grækenland! (som var
dybt afhængig af indtægter fra turismen). Ind kom vi og blev indlogeret på
hotellet ved Omoniapladsen. Første dag tog op for se Akropolis – midt på dagen
med århundredes hedebølge i byen. Hvor dum kan man være? Næste dag besluttede
vi derfor at tage bybanen til Piræus også midt på dagen – stuvet sammen som
sild i en tønde med en million svedende, hvidløgsstinkende grækere på vej hjem
til siesta. Og på vejen retur fra Piræus gentog det sig, der var de samme
svedende, hvidløgsstinkende mennesker bare vej til arbejde igen efter
middagshvilet. Hvor dum kan man være? Døgnrytmen måtte ændres! Vi stod derfor
tidligt op og gik shopping eller sightseeing til det tidligere kongeslot (som
efter operettekuppet lå som forladt af Anne-Marie og Konstantin, og stadigt var
bevogtet af græske soldater i latterlige uniformer), det olympiske stadion,
Plakaen og nationalmuseet. Ved middagstid tog hjem på hotellet og holdt siesta
for sidst på eftermiddagen igen at agere turister. Sen middag på hotellet
(rejsen var med halvpension, og maden var rædselsfuld), og midt på aftenen
begav vi os i samlet flok med nogle andre unge fra hotellet i samlet flok til
Syntagmapladsen, hvor vi hang ud til noget over midnat. Når vi ved 2 – 3 tiden
begav os hjem til hotellet på Omoniapladsen gik vejen forbi universitetet, hvor
studerende havde tændt bål på pladsen foran. Området myldrede med politi, og
sortklædte personer, som hængte plakater op, der protesterede mod diktaturet.
Når man nærmede sig, forsvandt de hurtigt ned af en af Athens små sidegader.
Det lykkedes i et enkelt tilfælde at få kontakt med en af disse unge. Jeg fik
en plakat med hjem. Den hang i mange år i garagen. Vibeke ville ikke have den i
stuen! For at fuldende feriens dramatiske rammer, så blev der en nat begået et
mord på Omoniapladsen, hvor hotellet lå. Det læste vi om i avisen, da vi kom
hjem. Her erfarede vi også, at der havde været store uroligheder i Athen, og at
hedebølgen havde affolket byen, da mange havde søgt afsvaling ved kysten –
måske ikke lige vores oplevelse. Men en god ferie, det var det
altså…Farvefjernsynet fik vi også – men med noget forsinkelse.
