I disse dage er det hundrede år siden, vi solgte De Dansk
Vestindiske Øer til USA for sølle 25 mio $. Det var ikke mere økonomisk
attraktivt at beholde øerne, og tanker om at afhænde dem var ikke nye. Gennem
årtier var de blevet modnede. Årsagerne var flere. Napoleonskrigen i
begyndelsen af 1800-tallet havde i en periode blokeret for den transatlantisk
transport af rørsukker, så et nyt produkt vandt indpas i Europa, nemlig
sukkerroen. Dette sammen med slavernes frigivelse i 1848 afgjorde sagen. Gennem
århundreder havde trekantsejladsen - med krudt og kugler til Guldkysten i
Afrika, slaver til Vestindien og sukker til Danmark - skaffet meget københavnsk
rigdom og financierer prægtige palæer i byens fineste kvarterer.
Min far fortalte mig ofte om De Dansk Vestindiske Øer, for
han havde som sømand flere gange besøgt øerne i 1929 - 30 og kunne fortælle om
negre (ja, ja, jeg ved godt, det er politisk ukorrekt, men sådan sagde altså
man dengang..), der i tropevarmen gik rundt i store overfrakker og gerne ville
tale dansk. Min far og andre danske blev hilst med et: "God dav,
landsmand!" Efter at min far i en del år havde bumlet verden rundt, slog
han sig ned i Nakskov. En kendt og populær person i byen var viceskoleinspektør
Victor Cornelins, der som 7-årig kom her til landet. Han var født i
Frederikssted på St. Croix i 1898 og var efterkommer af en slave. Min far var
optaget og fascineret af denne historie. Dette tilsammen er måske det grunden
til, at jeg - som voksen - i perioder har næret en sporadisk interesse for De
Dansk Vestindiske Øer. Det har bl. a. resulteret i en mindre samling af
postkort herfra. Nogle af disse kort illustrerer med al tydelighed, hvordan vi
danske betragtede de tidligere slaver. På kortet - sendt fra DWI til DK - med børnene
står der på bagsiden bl. a. at læse: "Her er Individerne, saa kan du se en
Negerhytte, den er ikke videre fin, men de er jo ikke bedre vant, og de er jo
ogsaa dovne og svinske". Det er grov læsning i nutiden. I afvigte uge har
diskussionen om en officiel undskyldning til beboerne på Virgin Islands over
fortidens ugerninger bølget frem og tilbage. Jeg synes vores statsminister,
skønt venstremand, formulerede det fint i sin tale - uden at bruge ordet
undskyld. Skulle vi så også undskylde vikingernes hærgen i fremmede riger for
mere end tusinde år siden? Og er det rimeligt at bedømme fortidens gerninger
med nutidens moral?
