I dag ville
Vibeke være fyldt 73 år. Det er over 4 måneder siden, hun på en af denne kølige
sommers få solskinsdage sov ind. Grå dage uden solskin fulgte, men den dag,
hvor hun blev bisat, da skinnede solen. Det skulle da også bare mangle. Den
sympatiske og medfølende præst, der bisatte hende, sagde ved en anden
lejlighed, at sorg kommer man ikke over, den kommer man gennem. Men dertil er jeg
ikke kommet. Sorg er tab af kærlighed, og ingen kommer over sorgen for at
fortsætte livet uforandret. Man kommer gennem sorgen, og kommer ud på den anden
side varigt påvirket, og intet bliver som før. Det er sorgens natur. Sådan må
det nødvendigvis være......
Jeg har
taget hundredevis, ja nok tusinde billeder af Vibeke i de 52 år, vi var kærester.
Vi havde et par aftaler. Jeg skulle spørge hende om lov, inden jeg tog et
billede. Det gjorde jeg ikke altid; så spillede hun lidt sur og sagde, at det
kunne jeg altså ikke være bekendt. Jeg mindede hende så om den anden aftale,
nemlig at hun altid havde ret til at forlange et billede af hende
tilintetgjort. Og så var jeg tilgivet. Den ret (mis)brugte hun flittigt, også
med års tilbagevirkende kraft! Men aftalen holdt jeg. Tilbage har jeg mange
billeder med hende fra gode tider, og som jeg vil huske hende: Smuk, kærlig,
lattermild og ofte med et smil, der fulgte læbernes bevægelse som en skygge,
glad for dyr, men allermest glad for den lille kreds af mennesker, familie og
nære venner, der betød alt for hende. Og tit som en lille smule frysende.....
Der, hvor
hun nu befinder sig, har de fået et sjældent generøst og gavmildt medlem af
menigheden. Jeg vil så gerne tro, at vi engang skal genforenes hinsides, men
tør det næppe. Og dog......Vor Herres eksistens er aldrig videnskabeligt blevet
modbevist, så måske........
Og når vi
mødes, så vil vi - som så mange gange tidligere efter en god og begivenhedsrig
dag - drikke et glas hvidvin, spise franske kartofler eller dele en plade
Ritter Sport. Vi vil mindes de mange gode stunder, for, som den tyske forfatter
Thomas Brüssig skriver: “Glücklichen Menschen haben ein schlechtes Gedächnis,
aber reiche Erinnerungen.”
