Postkortet viser Kählers Keramiske Fabrik i Næstved. Det må være fra
halvtredserne, hvor virksomhedens produkter af keramik var skattet og
efterspurgt i store kredse. Familievirksomheden blev grundlagt i 1843 af Herman
Joachim Kähler, som dog først tog den nyopførte fabrik i brug i 1875. Den var i
familiens eje til 1969, og mandlige efterkommere efter grundlæggeren hed næsten
alle Herman, dog med forskellige mellemnavne, hvilket jo var meget praktisk. I
min barndoms halvtredsere blev fabrikken drevet af brødrene Herman og Nils. Den
ene af brødrene havde en gammel ombygget fiskekutter som lystbåd. Rygtet sagde,
at efter en sejltur gik turen ofte forbi Rådhuskroen, hvor han købte en øl til
sig selv og en til hunden. Den var opdraget til at drikke af flasken. Jeg ved
ikke om historien af sand, for jeg var endnu ikke begyndt at gå på værtshus
dengang.
Til fabrikken hørte en fabriksudsalg. Herfra blev solgt 2. sortering
produkter til rimelige priser. Det var her, jeg cyklede ud med min mor og købte
gaver, når det til en familiebegivenhed var påkrævet at møde frem med en sådan.
Udvalget var lille, fantasien til gavepåfund tilsvarende og pengene små, så det
gik alt sammen op i en højere enhed. I en stor familie med mange mostre,
fastre, morbrødre, farbrødre, tanter og onkler, hvor en lejlighed til festligt
samvær aldrig blev forsømt, var der nok at købe gaver til. Et stensikkert hit
blandt gaver var et askebæger, eller – hvis en kvindelig fødselar
undtagelsesvis ikke røg (der var kun få!) – en vase.
Virksomheden ligger ved foden af den ås, der strækker sig fra Fladså til
ind i centrum af Næstved. På toppen af Åsen ud for fabrikken ligger den
katolske kirke med tilhørende skole, og på den modsatte skråning strækker
kirkegården sig ned mod havnen. Her er vores forrige generation stedt til
hvile. Før i tiden græssede får på græsarealet mellem keramikfabrikken og den
katolske kirke.
Min far fortalte mig flere gange sagnet om Åsens tilblivelse. Der fandtes
engang i fordums tider en meget indædt, sur og kolerisk trold i Fladså, som var
irriteret over at kunne høre kirkeklokkerne ringe i Næstved. Han besluttede sig
til at begrave kirkerne og fyldte derfor en stor sæk med sand og begav sig mod
Næstved. Desværre havde han ikke opdaget at der var hul i sækken, så i hans
fodspor lå en stribe sand, som blev til Åsen. Da han nåede Næstved opdagede han
hullet i sækken og blev så arrig, at han kylede sækken med resten af sandet fra
sig. Det blev til Munkebakken. Her står i dag en statue af den arrige og indædt
vrede trold.
I 1969 bevirkede familiestridigheder, at 4. generation af Kählerfamilien, afhændede
virksomheden. I dag er den genopstået som et brand – Kähler Design, der
forhandler diverse designede keramiske effekter og driver restauranter.
Produkterne fremstilles i fjerne lande, og ved dygtig markedsføring af det
gamle logo er det lykkedes smarte mennesker at gøre produkterne særdeles
eftertragtede for det bedre borgerskab. Senest med den meget omtalte
jubilæumsvase, som mange har købt med en forventning om, at den med tiden skulle
blive en formue værd. Beklageligvis er den fremstillet i så stort et antal, at
det vel snarere er et spørgsmål, om der ikke skal betales en miljøafgift for at
slippe af med den på miljøstationen (tidligere: losseplads), når keramikvasen
om føje år kasten i containeren for klinker, keramik og kakler.
Bygningerne har, siden Kählerfamilien forlod virksomheden, ført en
skiftende tilværelse, men rygtet mener at vide Kähler Design påtænker at
indrette hovedkontor der. Smart!
