Sidevisninger i alt

Sidevisninger i alt

onsdag den 12. april 2017

Dansk Vestindien




I disse dage er det hundrede år siden, vi solgte De Dansk Vestindiske Øer til USA for sølle 25 mio $. Det var ikke mere økonomisk attraktivt at beholde øerne, og tanker om at afhænde dem var ikke nye. Gennem årtier var de blevet modnede. Årsagerne var flere. Napoleonskrigen i begyndelsen af 1800-tallet havde i en periode blokeret for den transatlantisk transport af rørsukker, så et nyt produkt vandt indpas i Europa, nemlig sukkerroen. Dette sammen med slavernes frigivelse i 1848 afgjorde sagen. Gennem århundreder havde trekantsejladsen - med krudt og kugler til Guldkysten i Afrika, slaver til Vestindien og sukker til Danmark - skaffet meget københavnsk rigdom og financierer prægtige palæer i byens fineste kvarterer.
Min far fortalte mig ofte om De Dansk Vestindiske Øer, for han havde som sømand flere gange besøgt øerne i 1929 - 30 og kunne fortælle om negre (ja, ja, jeg ved godt, det er politisk ukorrekt, men sådan sagde altså man dengang..), der i tropevarmen gik rundt i store overfrakker og gerne ville tale dansk. Min far og andre danske blev hilst med et: "God dav, landsmand!" Efter at min far i en del år havde bumlet verden rundt, slog han sig ned i Nakskov. En kendt og populær person i byen var viceskoleinspektør Victor Cornelins, der som 7-årig kom her til landet. Han var født i Frederikssted på St. Croix i 1898 og var efterkommer af en slave. Min far var optaget og fascineret af denne historie. Dette tilsammen er måske det grunden til, at jeg - som voksen - i perioder har næret en sporadisk interesse for De Dansk Vestindiske Øer. Det har bl. a. resulteret i en mindre samling af postkort herfra. Nogle af disse kort illustrerer med al tydelighed, hvordan vi danske betragtede de tidligere slaver. På kortet - sendt fra DWI til DK - med børnene står der på bagsiden bl. a. at læse: "Her er Individerne, saa kan du se en Negerhytte, den er ikke videre fin, men de er jo ikke bedre vant, og de er jo ogsaa dovne og svinske". Det er grov læsning i nutiden. I afvigte uge har diskussionen om en officiel undskyldning til beboerne på Virgin Islands over fortidens ugerninger bølget frem og tilbage. Jeg synes vores statsminister, skønt venstremand, formulerede det fint i sin tale - uden at bruge ordet undskyld. Skulle vi så også undskylde vikingernes hærgen i fremmede riger for mere end tusinde år siden? Og er det rimeligt at bedømme fortidens gerninger med nutidens moral?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar