Sidevisninger i alt

Sidevisninger i alt

torsdag den 23. oktober 2014

Realklasse E 1962


Realklasse E på trappen foran Næstved Gymnasium juni 1962. Det var en god klasse. De fleste af os havde gået i samme klasse fra 1. mellem, ja nogle havde jeg gået i klasse med helt fra 1. klasse. Nu skulle vi spredes for alle vinde - og det blev vi. I årene derefter blev det kun til tilfældige møder med enkelte, men nok til at få lidt at vide om, hvordan det var gået andre. 3 af os blev maskinmestre, hvilket mærkeligt nok først kom til min vished i en sen alder. 3 eller 4 valgte lærergerningen, en blev sygeplejerske, to kom i banken og hvad der blev af de andre, ved jeg ikke, De kvikkeste hoveder havde allerede forladt klassen efter 4 mellem for at begynde i 1. G. To af disse blev kendt i en større offentlig. Vognmandens søn fra en omliggende landsby blev økonom og opnåede en meget høj stilling EU og var ofte citeret i medierne. Den anden, en pige, myrdede sin mor.

Flere af de lærere, der underviste os, har efterladt et varigt og positivt indtryk. Min første engelsklærer - nyuddannet fra Københavns Universitet - var en meget inspirerende og engageret lærer i de år, vi havde ham i dansk og engelsk. Han blev senere rektor for Viborg Katedralskole, og fornyeligt så jeg i avisen, at han var død i en alder af 95 år. Han fik os indprentede de latinske grammatiske betegnelser i sådan en grad, at de aldrig blev glemt. Vores tysklærer blev direktør for Næstved Handelsskole. Han kunne med et blik skabe ro i hele klassen, og havde man lært sine tyske remser var han rigtig flink, men hvis ikke..... Vores geografilærer Metz (ja, han er i familie med Georg Metz) var oprindelig bankmand i mange år, men blev i en fremskreden alder cand. mag. i geografi og et andet fag, som jeg ikke husker. Han gik altid rundt i rødbrune pludderbukser med tilhørende jakke. En munter fætter, det han. Hans glansnummer var at bevise, at vand kunne løbe opad. Stående på hænder op ad væggen foran klassen kunne han med et sugerør drikke en sodavand.
Største personlighed var lektor Jønsson, som vi havde i dansk fra 3 mellem og senere også i fransk i realklassen. En ældre flamboyant levemand, der spadserede fra hjemmet til skolen hver dag med stok i den ene hånd. Ofte læste han højt af 'Den Afrikanske Farm', som for ham var noget af det ypperligste. Vi fandt til gengæld oplæsningen gabende kedsommelig. (Jeg har senere i den grad skiftet mening om bogen, som jeg jævnligt har genlæst!). Han kunne få nogle ganske voldsomme raserianfald, men var normal flink og storsindet. Som nyuddannet havde han været privatlærer på et gods, og han berettede gerne om denne periode, der bød på lidt arbejde, god løn og rigelig mad og vin. Engang, da jeg var faldet i staver og sad og kikkede drømmende ud af vinduet 'vækkede' han mig med ordene: "Lille Bent, kropslig er du her stede, men åndeligt svæver dine tanker ud over de blå vande." En anden gang havde jeg skrevet nogle linjer fra sangen 'Mandalay' ned på omslaget af en bog. Jeg var dengang meget betaget af vokalgruppen 'Four Jacks', der havde indspillet Kiplings (ulidelige) 'Mandalay' på plade. Den var på det tidspunkt min favorit, og jeg kunne teksten udenad. Jeg havde skrevet: ' Sejl mig ud der øst for Suez, der hvor sidste mand er først, hvor de ti bud ikke gælder og hvor folk kan føle tørst....'. Og længere nede på omslaget havde den fuldstændige uskyldige og helt uerfarne 15-årige videre citeret Kipling: "Jeg er syg nu af slide på de skidne fortovssten, og den fæle London-støvregn går mig gennem marv og ben; vel et hundred piger har jeg her fra Chelsea og til Strand, som kun snakker om at elske, hvad jeg ikke tro de kan...." udbrød han: "Aha, jeg ser, vi har fået en lille poet iblandt os!" Han undlod dog at læse op af, hvad jeg havde skrevet. Jeg kunne have krøbet i et musehul. Men en ganske festlig lærer, det var han. Min far talte med ham på et forældremøde og syntes, han var sådan en prægtig mand. Det skyldtes nu nok mest, at lektor Jønsson var formand for Socialdemokratiet i Næstved!
Vi fik aldrig taget os sammen til at mødes igen, hvad vi ellers snakkede om ved skoleafslutningen. Ærgerligt, for det var nu en god klasse...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar