Vinstrup forsamlingshus

Vinstrup Forsamlingshus stammer fra 1883 og opført af midler indsamlet blandt egnens bønder og skulle tjene som missionshus i det indremissionske sogn. Jeg kom der første gang for mere end 60 år siden.....som feriebarn gennem et decennium hos min tante Anna og min farbror Harald. Harald blev som en af min fars 11 søskende som spæd adopteret af min farmors barnløse søster, som var gift med gårdejer Hans Christensen......man kan vel altid hjælpe sin søster! Han arvede derved gården, men vedblev hele livet at betragte sig som en del af den store søskendeflok og antog efternavnet Jakobsen-Christensen. Han blev gift med Anna fra traktørstedet Røde Hus og helt naturligt blev de en del af egnens indremissionske miljø.....og udskilte sig derved fra den store mere verdslige indstillede del af (arbejder)familien, som havde stor veneration for venstresiden i dansk politik. Det slog på ingen måde nogen skår i familieforholdet, og selvom Anna og Harald ikke rørte spiritus eller kunne drømme om at danse, afskar de sig på ingen måde fra familien, de deltog gerne og helhjertet i den årlige familiefest, ligesom den øvrige - og nok mere festglade del af familien - affandt sig med bordbøn, et Guds ord og en enkelt aftensalme, når de var gæster på gården.

Jeg ville ikke have undværet mine ferier - sommer og efterår - på gården. Derved nåede jeg at få et indblik i en bondekultur, hvor den grå Ferguson netop havde afløst hestene. Man var næsten selvforsynende, Anne passede den frodige køkkenhave, syltede havens frugter, en gris blev slagtet, parteret og lagt i boksen i det fælles kølehus, hvorfra også den hjemmelavede is blev hentet til festlige lejligheder. Et ugentlig besøg af fiskemanden gav en fast dag med fisk på menuen. Til hjælp havde Harald en karl, som blev fæstet for et halvt år ad gange ....for 1000 kr, som jeg husker det. Karlen boede på et lille karlekammer, op til hønsehuset og uden rindende vand....det kunne hentes i stalden. Hertil kom en righoldig kost og iøvrigt indgik karlen som en del af familien. Flere af de fæstede karle forsøgte forgæves at gøre kur til en mine tre kusiner gennem årene.

Tilbage til missionshuset.....her blev holdt møder, hvor indforskrevne missionærer talte, der blev sunget salmer og bedt bønner....og som feriedreng var jeg indforskrevet til at deltage. En af disse missionærer kørte også rundt og solgte kristen litteratur. Missionær Nielsen dukkede med jævne mellemrum op på gården og med usvigelig sikkerhed altid lige før spisetid, og min gæstfrie tante undlod aldrig at invitere ham til at blive at spise med af den gode hjemmelavede mad. Det gjaldt i lige så høj grad, når familien kom på uanmeldt besøg.....og det gjorde man dengang.

Disse ferier har for altid præget mig...

En dag sidst på sommeren besøgte jeg igen missionshuset, der nu tjener nye generationer som Medborgerhus.....huset lignede sig selv, men talerstolen manglede.....