.jpg)
Realklasse E på trappen foran Næstved Gymnasium juni 1962.
Det var en god klasse. De fleste af os havde gået i samme klasse fra 1. mellem, ja nogle havde jeg gået i klasse med helt fra 1.
klasse. Nu skulle vi spredes for alle vinde - og det blev vi. I årene derefter blev det kun
til tilfældige møder med enkelte, men nok til
at få lidt
at vide om, hvordan det var gået andre. 3 af os blev maskinmestre, hvilket mærkeligt nok først kom til min vished i en
sen alder. 3 eller 4 valgte lærergerningen, en blev sygeplejerske, to kom i banken og
hvad der blev af de andre, ved jeg ikke, De kvikkeste hoveder havde allerede
forladt klassen efter 4 mellem for at begynde i 1. G. To af disse blev kendt i
en større
offentlig. Vognmandens søn fra
en omliggende landsby blev økonom og opnåede en meget høj stilling EU og var ofte citeret i medierne. Den
anden, en pige, myrdede sin mor.
Flere af de lærere, der underviste os, har
efterladt et varigt og positivt indtryk. Min første engelsklærer - nyuddannet fra Københavns Universitet - var en meget inspirerende og
engageret lærer i
de år, vi
havde ham i dansk og engelsk. Han blev senere rektor for Viborg Katedralskole,
og fornyeligt så jeg i
avisen, at han var død i en
alder af 95 år. Han
fik os indprentede de latinske grammatiske betegnelser i sådan en grad, at de aldrig
blev glemt. Vores tysklærer
blev direktør for Næstved Handelsskole. Han kunne
med et blik skabe ro i hele klassen, og havde man lært sine tyske remser var han
rigtig flink, men hvis ikke..... Vores geografilærer Metz (ja, han er i familie med Georg Metz) var
oprindelig bankmand i mange år, men blev i en fremskreden alder cand. mag. i
geografi og et andet fag, som jeg ikke husker. Han gik altid rundt i rødbrune pludderbukser med tilhørende jakke. En munter fætter, det han. Hans
glansnummer var at bevise, at vand kunne løbe opad. Stående på hænder op ad væggen foran klassen kunne han med et sugerør drikke en sodavand.
Største personlighed var lektor
Jønsson,
som vi havde i dansk fra 3 mellem og senere også i fransk i realklassen. En ældre flamboyant levemand, der
spadserede fra hjemmet til skolen hver dag med stok i den ene hånd. Ofte læste han højt af 'Den Afrikanske Farm',
som for ham var noget af det ypperligste. Vi fandt til gengæld oplæsningen gabende kedsommelig.
(Jeg har senere i den grad skiftet mening om bogen, som jeg jævnligt har genlæst!). Han kunne få nogle ganske voldsomme
raserianfald, men var normal flink og storsindet. Som nyuddannet havde han været privatlærer på et gods, og han berettede
gerne om denne periode, der bød på lidt arbejde, god løn og rigelig mad og vin. Engang, da jeg var faldet i
staver og sad og kikkede drømmende ud af vinduet 'vækkede' han mig med ordene: "Lille Bent, kropslig
er du her stede, men åndeligt
svæver
dine tanker ud over de blå
vande." En anden gang havde jeg skrevet nogle linjer fra sangen 'Mandalay'
ned på
omslaget af en bog. Jeg var dengang meget betaget af vokalgruppen 'Four Jacks',
der havde indspillet Kiplings (ulidelige) 'Mandalay' på plade. Den var på det tidspunkt min favorit,
og jeg kunne teksten udenad. Jeg havde skrevet: ' Sejl mig ud der øst for Suez, der hvor sidste
mand er først,
hvor de ti bud ikke gælder og
hvor folk kan føle tørst....'. Og længere nede på omslaget havde den fuldstændige uskyldige og helt uerfarne 15-årige videre citeret Kipling: "Jeg er syg nu af slide på de skidne fortovssten, og den fæle London-støvregn går mig gennem marv og ben; vel et hundred piger har jeg her fra Chelsea og til Strand, som kun snakker om at elske, hvad jeg ikke tro de kan...." udbrød han: "Aha, jeg ser, vi
har fået en
lille poet iblandt os!" Han undlod dog at læse op af, hvad jeg havde skrevet. Jeg kunne have krøbet i et musehul. Men en ganske festlig lærer, det var han. Min far
talte med ham på et forældremøde og syntes, han var sådan en prægtig mand. Det skyldtes nu
nok mest, at lektor Jønsson
var formand for Socialdemokratiet i Næstved!
Vi fik aldrig taget os
sammen til at mødes
igen, hvad vi ellers snakkede om ved skoleafslutningen. Ærgerligt, for det var nu en
god klasse...
