Sommeren 1969

Store begivenheder, som trak spor langt ud i fremtiden fandt sted i sommeren 1969. Neil Armstrong satte som det første menneske sine fødder på månens overflade den 21. juli efter at være steget ud af landingsfartøjet “Eagle”, som forinden var blevet frigjort fra Apollo 11. I delstaten New York fandt den første Woodstock-festival sted i mudder og regn. Der var ventet 100.000 deltagere; der kom 450.000 til “Three days of peace and music”. Festivalen repræsenterede højdepunkterne indenfor hippiekulturen og tidsånden. Og herhjemme vakte “Kejsergadesagen” stor opsigt. Forsvarets Efterretningstjeneste havde i hemmelighed indrettet en aflytningscentral i kælderen på en af universitetets bygninger i den indre by.

Sommeren 1969 var også skelsættende for mig, men ikke på grund af de store begivenheder, som prægede overskrifterne i aviserne. Andre begivenheder optog mig mere, selvom jeg nok registrerede, hvad der skete i verden omkring mig.

Den sommer afsluttede jeg et længere uddannelsesforløb begyndende med en fireårig håndværkeruddannelse, og efterfulgt af nogle år på Københavns Maskinskole, hvortil jeg hver morgen ved 06-tiden tog toget fra Næstved. Og denne sommer skulle jeg så op til den afsluttende eksamen. Herefter lå den store verden klar til at blive indtaget, kun afbrudt af et års værnepligt i Søværnet. Efter nogle hektiske uger var eksamen hjemme. I blokken på Erantisvej, hvor jeg boede hos min mor (som ikke var min rigtige mor), fulgte man ivrigt med i mit forløb, for her forblev en hemmelighed sjældent en hemmelighed ret længe, og udover en naturlig nysgerrighed, delte man også i en vis udstrækning hinandens glæder og sorger. Min mor, hvis spidskompetence ingenlunde var at bevare en hemmelighed, berettede ivrigt til naboerne om forløbet af mine eksaminer.......hvilke ind i mellem godt kunne irritere mig.

Den dag, jeg kom hjem med eksamensbeviset, ringede adskillige naboer - selvfølgelig ganske tilfældigt - på døren til hendes lejlighed....... og i den lune sommeraften blev der drukket en del øl på altanen i den lille lejlighed på Erantisvej.

“Vi klarede den!”, sagde hun til naboerne, og min første tanke var, at det jo var mig, som havde klaret den. Men det var jo os, for i de to et halvt år, hvor jeg hver morgen havde taget toget til København, boede jeg gratis hjemme; hun havde sørget for, at stablerne af rent tøj i skabet syntes uudtømmelige, været parat med varm mad, når jeg kom hjem til aften, og at en madpakke lå parat til mig hver morgen, hvor hun stod tidligt op for give mig morgenmad. Og ofte åbnede hun forsigtigt døren, når jeg om aftenen sad på mit værelse og lavede lektier og smed en 10-styks pakke Prince ind til mig på bordet. De penge, jeg tjente på Caltextanken hver anden søndag, gik mestendels til togkort og lærebøger. Jo, hun kunne med god ret sige: “Vi klarede den!”.

Da de værste tømmermænd efter afskeden med de gode kammerater fra Maskinskolen havde fortaget sig, fulgte nogle spændende julidage. I min bedagede VW tog jeg turen til ØK’s Maskininspektion på Orientplads i Frihavnen for at søge en hyre på tre måneder, inden jeg skulle aftjene min værnepligt. En venlig maskininspektør, som var tilstede ved dimissionsfesten på skolen, havde stillet mig i udsigt, at det skulle nok være muligt at finde en hyre, så jeg kunne være tilbage rettidigt til Søværnets Eksercerskole i Auderød inden den 21. oktober. Og det passede, jeg fik hyre på M/S SINALOA, som skulle på sin 37. rejse, der gik til den amerikanske vestkyst......og glad var jeg! Nogle fantastiske dage fulgte, hvor jeg flere dage i træk i min gamle grønne VW tog turen til København for at få udstedt søfartsbog, blive lægeundersøgt, samt blive vaccineret mod alskens sygdomme. Den 17. juli kunne jeg påmønstre M/S SINALOA, og den 24. juli stod vi Frihavnen ud med kurs mod Aarhus for indtagning af last, inden turen gik videre mod Liverpool og Glasgow, som var de sidste havne på Europa inden Atlanterhavet skulle krydses. Forude ventede eventyret.

Det var en herlig sommer.....

Tre måneder senere, den 15. oktober stod jeg på trappen foran banegården i Næstved. Jeg var afmønstret om morgenen. Med min lånte kuffert og en stråhat indkøbt i Los Angeles ventede jeg på den Taxa, som skulle køre mig ud på Erantisvej. Sommeren var forbi, regnen silede ned og blygrå skyer tvang himlen ned mod jorden. Byen synes at være skrumpet ind, mens jeg var på langfart....eller var det bare verden, som var blevet større?

Sommeren 1969 lever stadig i min erindring..

Efterskrift

Den 21. oktober sidder jeg i toget på vej til Eksercerskolen i Auderød. Gråvejret udenfor afspejler fint min indre stemning. En fantastisk sommer er forbi, og den er langt fra ‘fordøjet’. Nu venter et års værnepligt.....

På vej ud fra stationen i Køge passerer vi en rodet træindustrivirksomhed. Den udsender en fæl dunst, og op af den røde murede skorsten står en synlig røgsøjle. Jeg tænker tilbage på den dejlige sommer, der nu er forbi, og trøster mig med, at sådan et sted vil jeg aldrig nogensinde arbejde! Aldrig i livet!

Sommetider har man skæbnen som blind makker, for nøjagtigt et år senere kører jeg ind gennem porten til Junckers Savværk i min døende VW. To år her, siger jeg til mig selv, så må der være noget mere spændende i syne. Jeg kører først ud fyrre år senere....men det er en hel anden historie......