6. December 2017

I dag ville Vibeke være fyldt 73 år. Det er over 4 måneder siden, hun på en af denne kølige sommers få solskinsdage sov ind. Grå dage uden solskin fulgte, men den dag, hvor hun blev bisat, da skinnede solen. Det skulle da også bare mangle. Den sympatiske og medfølende præst, der bisatte hende, sagde ved en anden lejlighed, at sorg kommer man ikke over, den kommer man gennem. Men dertil er jeg ikke kommet. Sorg er tab af kærlighed, og ingen kommer over sorgen for at fortsætte livet uforandret. Man kommer gennem sorgen, og kommer ud på den anden side varigt påvirket, og intet bliver som før. Det er sorgens natur. Sådan må det nødvendigvis være......

Jeg har taget hundredevis, ja nok tusinde billeder af Vibeke i de 52 år, vi var kærester. Vi havde et par aftaler. Jeg skulle spørge hende om lov, inden jeg tog et billede. Det gjorde jeg ikke altid; så spillede hun lidt sur og sagde, at det kunne jeg altså ikke være bekendt. Jeg mindede hende så om den anden aftale, nemlig at hun altid havde ret til at forlange et billede af hende tilintetgjort. Og så var jeg tilgivet. Den ret (mis)brugte hun flittigt, også med års tilbagevirkende kraft! Men aftalen holdt jeg. Tilbage har jeg mange billeder med hende fra gode tider, og som jeg vil huske hende: Smuk, kærlig, lattermild og ofte med et smil, der fulgte læbernes bevægelse som en skygge, glad for dyr, men allermest glad for den lille kreds af mennesker, familie og nære venner, der betød alt for hende. Og tit som en lille smule frysende.....

Der, hvor hun nu befinder sig, har de fået et sjældent generøst og gavmildt medlem af menigheden. Jeg vil så gerne tro, at vi engang skal genforenes hinsides, men tør det næppe. Og dog......Vor Herres eksistens er aldrig videnskabeligt blevet modbevist, så måske........

Og når vi mødes, så vil vi - som så mange gange tidligere efter en god og begivenhedsrig dag - drikke et glas hvidvin, spise franske kartofler eller dele en plade Ritter Sport. Vi vil mindes de mange gode stunder, for, som den tyske forfatter Thomas Brüssig skriver: “Glücklichen Menschen haben ein schlechtes Gedächnis, aber reiche Erinnerungen.”