Athen 1976

Vibeke ved Akropolis

I 1976 havde vi været gift i 3 år og havde brugt en hulens masse penge på ferier. Tiden var inde til en mere fornuftig livsførelse. Altså måtte sommerferien droppes, og det opsparede beløb skulle bruges til indkøb af et farve-TV. Det var vi helt enige om! Dengang kostede et 26” Philips 6.500 Kr – noget over min månedsløn. Vi havde ellers klares os fint med en gammelt sort-hvid modtager, som jeg havde lånt af en kollega. Den var udmærket, selvom møblet virkede lidt gammeldags. Eneste skavank var, at et par gange i timen væltede billedet. Det var til at leve med; et enkelt hårdt slag på kassen bragte hurtigt billedet på ret køl. Så købet af et nyt TV var ikke rationelt begrundet. Med til beslutningen om at droppe ferien i juli hører også kendsgerningen, at samme år havde vi med gode venner haft en fin, fin tur til Tunesien, og til oktober skulle vi med de samme venner en tur til Rom. Altså måtte det være muligt – bare et enkelt år - at springe sommerferien over. Det gik ikke efter planen. Efter at have gået hjemme den første ferieuge, SÅ SKULLE DER BARE SKE NOGET! Det gjorde de så. Vi hævede det opsparede beløb og købte hos Tjæreborg en rejse til Athen. I juli med århundredet hedebølge i Sydeuropa! Jeg ved ikke, hvad vi havde tænkt på, men ud skulle vi, bare ud…. Det blev alle tiders ferie. Jeg vil ikke påstå, at den blev dramatisk, men den var indrammet af en vis dramatik.  Grækenland var diktatur og i juntaen vold. 3 år tidligere havde Konstantin og Anne-Marie måtte forlade landet efter et dilettantisk, operetteagtigt kup. Juntaens maskingeværbevæbnede soldater var overalt i byen. Allerede i lufthavnen, hvor der et par uger tidligere var foregået en sand massakre med mange dræbte, var sikkerhedsforanstaltningerne enorme. Enhver, der har prøvet at rejse ind i en diktaturstat ved, at systemets små betroede embedsmænd ikke tilhører verdens elskeligste mennesker. Pas blev flået ud af hænderne på os, uforståelige kommandoer bjæffet og passet stemplet med eftertryk på en tilfældig side, mens embedsmandens olme blik gennemborede en. Velkommen til Grækenland! (som var dybt afhængig af indtægter fra turismen). Ind kom vi og blev indlogeret på hotellet ved Omoniapladsen. Første dag tog op for se Akropolis – midt på dagen med århundredes hedebølge i byen. Hvor dum kan man være? Næste dag besluttede vi derfor at tage bybanen til Piræus også midt på dagen – stuvet sammen som sild i en tønde med en million svedende, hvidløgsstinkende grækere på vej hjem til siesta. Og på vejen retur fra Piræus gentog det sig, der var de samme svedende, hvidløgsstinkende mennesker bare vej til arbejde igen efter middagshvilet. Hvor dum kan man være? Døgnrytmen måtte ændres! Vi stod derfor tidligt op og gik shopping eller sightseeing til det tidligere kongeslot (som efter operettekuppet lå som forladt af Anne-Marie og Konstantin, og stadigt var bevogtet af græske soldater i latterlige uniformer), det olympiske stadion, Plakaen og nationalmuseet. Ved middagstid tog hjem på hotellet og holdt siesta for sidst på eftermiddagen igen at agere turister. Sen middag på hotellet (rejsen var med halvpension, og maden var rædselsfuld), og midt på aftenen begav vi os i samlet flok med nogle andre unge fra hotellet i samlet flok til Syntagmapladsen, hvor vi hang ud til noget over midnat. Når vi ved 2 – 3 tiden begav os hjem til hotellet på Omoniapladsen gik vejen forbi universitetet, hvor studerende havde tændt bål på pladsen foran. Området myldrede med politi, og sortklædte personer, som hængte plakater op, der protesterede mod diktaturet. Når man nærmede sig, forsvandt de hurtigt ned af en af Athens små sidegader. Det lykkedes i et enkelt tilfælde at få kontakt med en af disse unge. Jeg fik en plakat med hjem. Den hang i mange år i garagen. Vibeke ville ikke have den i stuen! For at fuldende feriens dramatiske rammer, så blev der en nat begået et mord på Omoniapladsen, hvor hotellet lå. Det læste vi om i avisen, da vi kom hjem. Her erfarede vi også, at der havde været store uroligheder i Athen, og at hedebølgen havde affolket byen, da mange havde søgt afsvaling ved kysten – måske ikke lige vores oplevelse. Men en god ferie, det var det altså…Farvefjernsynet fik vi også – men med noget forsinkelse.